3 gode tips til træning i hjemmet

For mange kan alt det der med fitness virke meget skræmmende, og tanken om at skulle svede og motionere i det offentlige rum, kan vende mange væk fra den træning de enten behøver eller bare har interesse i.

At dyrke sin træning i hjemmet er heldigvis meget mere opnåeligt end man måske lige går og tror. Man kan nemt komme til at tro, at man skal ombygge et af rummene i sit hus til sit eget private fitnesscenter, men der er heldigvis nogle meget nemmere råd til hvordan du kan dyrke din træning i meget tryggere omgivelser.

1. Hold det simpelt, men effektivt

Dette tip er især relevant hvis du bor et sted med knap så meget plads, og fx ikke har et helt rum du kan dedikere til din træning. Ved at holde dig til simple men effektive øvelser, kan du stadig opnå mærkbare resultater, uden at du behøves at forlade hjemmets trygge rammer.

Øvelser som squats, armbøjninger og lignende er kendte eksempler hvor du ikke behøves særlig meget plads, og det heller ikke er et krav at du er i fitnesspassende rammer, for at kunne udføre dem ordentligt.

Humlen ved dette tip er at være opmærksom på at man stadigvæk gør nok til at opnå de resultater man går efter, om det så er vægttab, opbygning af muskel eller noget helt tredje. Det kan være nemt at blive distraheret når man ikke er i et mere ’officielt’ miljø som et fitnesscenter.

2. Vil du gerne gå det ekstra skridt…

… så invester i noget ordentligt, men overskueligt træningsudstyr. Det kan være alt lige fra nogle simple vægte, til nogle større træningsmaskiner som et løbebånd eller en crosstrainer. Træningsudstyr, ligegyldigt størrelsen, kan hjælpe dig til at tage din træning op på et niveau, der er svært at opnå kun med sig selv.

Ønsker du derfor hurtigere eller tydeligere resultater, kan det godt blive en nødvendighed at give lidt på pungen, og investerer i det træningsudstyr eller de træningsmaskiner, der passer bedst til dig og dine træningsbehov.

Bor du i en meget lille lejlighed, fx en studiebolig el.lign., kan det selvfølgelig være svært at have et helt løbebånd stående. I tilfælde som disse kan du med fordel gå efter simple vægte, medicinbolde, handgrips el.lign.

3. Gør din træning til rutine

Som nævnt i under tip nr. 1, kan det være nemt at blive distraheret når man træner derhjemme. Har man ikke et dedikeret træningslokale eller træner man ikke i et fitnesscenter, har man trodsalt både telefonen, Tv-et, sengen og mange andre fristelser lige ved hånden.

Når du skal træne, er det derfor en god ide helt at slukke for mobilen (medmindre du selvfølgelig bruger den som en del af din træning i form af stopur el.lign.), gøre dig klar med vandflaske og træningstøj og eventuelt lytte til musik eller en podcast mens du træner.

At lytte til en podcast mens du træner kan hjælpe dig til at glemme dig selv, og derved også blive distraheret fra hvilke tanker du nu engang måtte have omkring din varme seng eller den nyindkøbte chokolade.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *