Den store kogeplade test

kogeplade

Når der skal bygges om i køkkenet, så foretrækker rigtig mange danskere en indbygningskogeplade frem for et klassisk komfur. Med en kogeplade kan du få komfurdelen som en indbygget del af bordpladen, der er helt flad og jævn uden overgang, og du vil ikke længere have mad, der glider ned langs med eller bag ved komfuret og sviner de steder, hvor du ikke kan komme til. Samtidig med at det er en funktionel måde at indrette sit køkken på, er det også stilrent, og dermed noget, der går rent ind hos danskerne.

Vi har samlet de bedste på markedet i vores kogeplade test, så du er sikker på at du får en rigtig høj kvalitet sammen med det gode udseende, for det er vigtigt, at dine kogeplader fungerer helt optimalt, hver eneste gang du skal bruge dem.

Størrelse og betjening

De fleste kogeplader er større, end du kender det fra komfurer. Det betyder, at de fleste vil tage mere bordplads, end dit komfur gjorde, og det skal du være opmærksom på inden du bestiller. Du skal ikke havne i en situation, hvor din kogeplade bliver leveret, men hvor du reelt ikke har plads til den. For en kogeplade til indbygning vil som regel have en bredde på 70 til 90 cm., hvor dit komfur vil være 60. Mål op, så du er sikker på, det kan lade sig gøre, uden det bliver for trangt.

Samtidig skal der være plads til dine gryder og pander, hvad enten de er store eller små, så du kan bruge alt fra store suppegryder til små kasseroller, alt efter hvad du skal lave i køkkenet lige den dag.

Du skal også kunne betjene kogepladen nemt, så du skal kigge på, hvordan betjeningspanelet er placeret, og om det er en indretning og en betjening, som du synes vil være praktisk i din hverdag. Du skal helst ikke være nødt til at række ind over de varme gryder og pander, for at kunne skrue op og ned for varmen.

De forskellige typer af kogeplader

De to mest populære typer af kogeplader er henholdsvis induktion og glaskeramiske plader. Du kan dog få kogeplader med gas, men her skal du have adgang til bygas eller tilslutte din kogeplade til en gasflaske. Det sidste kan være besværligt, og er kun en investering, du skal gøre, hvis du foretrækker gas og ikke kan undvære det i dit køkken, for du skal løbende skifte gasflasken med en, der er fyldt.

Endeligt kan du stadig få den klassiske, men noget bedagede, massekogeplade. Det er den forhøjede kogeplade med indbygget varmelegeme, som du kender fra gammeldags komfurer. De er langsomt ved at udgå, da de tre andre typer alle har markant flere fordele, og derfor er de alle tre noget mere populære end denne type. Men den kan stadig fås, selvom mange kun ser den som et supplement, de kan have et andet sted end i køkkenet, hvor der kan være behov for den større varmeafgivelse til henkogning og andet, der fylder og måske lugter lidt mere, end hvad du har lyst til at have i dit køkken.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *