Find den helt rigtige barselsgave

Et nyt liv skal selvfølgelig fejres med en gave til de nybagte forældre. Men det kan være svært at vælge den rigtige barselsgave, da nye forældre ofte allerede svømmer i gaver, nyindkøbte sager og babyting, der er gået i arv gennem generationer. For gavegiveren gælder det så enten om at være super kreativ og vælge noget unikt, eller at finde på noget som alle forældre har brug for og hvor de muligvis har brug for mere end ét eksemplar af det.

Den klassiske gave til nybagte forældre

Nye forældre kan altid bruge flere bodystockings til deres baby. Man bliver overrasket over hvor mange man bruger, og for ikke at skulle vaske tøj konstant, er et stort lager af gode bodystockings altid en god idé. Køb gerne i flere størrelser, da babyer vokser overraskende hurtigt ud af de små størrelser. For at gøre gaven ekstra god, kan der laves en lille gavekurv med bodystockings, sutter, stofbleer og andre gode ting, som alle forældre har brug for. Er man selv forælder, har man muligvis nogle yndlingsting og mærker man selv var glad for, og kan nu give den viden videre. Find flere gode ideer til barselsgaver her.

Gaven der kun er til forældrene

Vil man gerne skille sig lidt ud med sin barselsgave, kan man gå en helt anden vej og give en gave til forældrene. Da de ofte har fået enormt mange gaver til barnet og selv været på stort indkøb, er det slet ikke sikkert at de mangler noget. Igen ville en gavekurv med lækre ting til de voksne blive vel modtaget. God chokolade, lakridser, the og kaffe giver forældrene noget at hygge sig med, når de får et roligt øjeblik til dem selv.

Den kreative gave til nybagte forældre

Kender man barnets navn og er man lidt kreativ, kan et babysvøb med barnets navn broderet på, eller måske en bamse med navn, være en virkelig fin gave til den lille ny. Det samme ville et lille stykke legetøj, en bidering eller et aktivitetsstativ som barnet kan bruge i lang tid, være en super barselsgave. Sovedyr, legeklodser og andre klassiske babygaver falder også altid i god jord, og kan fås i mange varianter og farver, så man let kan finde noget man kan lide. Er det vinter, kan noget lækkert babytøj i uld, eller en sød, strikket hue være en fin og oplagt gaveidé. Få mere inspiration til barselsgaver her.

Forkæl den nybagte mor eller far

Den nybagte mor har måske brug for lidt forkælelse efter både fødslen og de mange nætter uden søvn. Her kan en lækker creme eller andre lækre produkter være rart for den travle mor, der ikke har tid til sig selv. I samme ombæring kan den nye far få en specialøl eller en flaske vin, for at fejre den store begivenhed. De nye forældre kan også forkæles med et gavekort til en massage, som der kan bruges lige når de har overskud til at komme væk og få et pusterum. Gavekortet kan også være til en brunch eller en aktivitet til dem med barnet som babysvømning eller rytmik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *